Hempaguard

Hempaguard giver brændstofbesparelser i topklasse, uanset sejladsforhold eller fartøjets fart

Den ultimative brændstofbesparende maling til skroget

Hempaguard holder begroning nede, selv hvis fartøjet har længere liggetider, skifter sejlmønster eller sejler langsomt, og giver en ekstremt lav gennemsnitlig ruhed på skroget. Dette opnås takket være kombinationen af silikone-hydrogel Actiguard-teknologi med kontrolleret frigivelse af biocid. Som et resultat drager du fordel af en imponerende gennemsnitlig brændstofbesparelse på op til 8 procent over hele dokningsintervallet sammenlignet med “best-in-class” begroningshæmmende bundmaling og ekstremt lavt gennemsnitligt hastighedstab ned til 1,2 procent – uanset fartøjets sejlmønster.

Den sikre metode til at navigere i 2020 SOx-reglerne

Efter ikrafttrædelse af IMO-svovlgrænsen den 1. Januar 2020, skal alle fartøjer begrænse svovlemissionerne til 0,5 procent fra den nuværende grænseværdi på 3,5 procent.

De fleste skibsejere står over for et enkelt valg: At skifte til dyrere LSFO (low-sulphur fuel oil) eller fortsætte med at forbrænde HSFO (high-sulphur fuel oil) og installere en skrubber for at fjerne svovl, før udstødningen frigives i atmosfæren. Ingen af valgmulighederne er perfekte, da de både involverer usikkerhed og øgede omkostninger.

Løsningen er Hempaguard MaX

Ved at skifte til Hempaguard MaX malingssystem til skroget vil du forbedre dit fartøjs effektivitet, uanset om du forbrænder HSFO eller LSFO – så du kan kompensere for de omkostningsstigninger, der følger af 2020 SOx-reglerne.

Hvis du skifter til LSFO, vil de besparelser, Hempaguard MaX giver, opveje omkostningerne ved det dyrere brændstof. Hvis du fortsætter med at bruge HSFO, vil Hempaguard MaX have dækket udgifterne til skrubberen inden for ca. fem år

Hurtigere i dokken. Hurtigere i drift.

Hempaguard MaX leverer brændstofseffektivitet til havs via kombinationen af sin avancerede begroningshæmmende evne og den ekstremt lave AHR (Average Hull Roughness) fra synergien mellem de indbyrdes afhængige lag. Men dette innovative trelagssystem sparer også op til to dage i tørdokken.

Dokumenteret brændstofbesparelse

Hempaguard kan specificeres til dokningsintervaller på op til 90 måneder og anbefales til enhver skibsoperatør. Produktet har bevist sin effektivitet ved hundredvis af påføringer på hele skibe. Tag ikke blot vores ord for det, se hvad vores kunder synes om Hempaguard i afsnittet med casehistorier.

Ultimativ fleksibilitet

Omfattende anvendelser i det virkelige liv har vist, at Hempaguard er lige effektiv uanset skibets sejlmønster – og produkterne fortsætter med at levere ved langsom sejlads eller under liggetider på op til 120 dage i farvande med aggressiv begroning. Dette betyder, at du kan anvende din flåde baseret på dine forretningsbehov uden at opleve en stigning i brændstofforbrug.

Hempaguard-produktsortimentet

LOADING